Kundernes Udtalelser
Aarhus Universitetshospital
“Tak for et super fint foredrag om arbejdsglæde, som du serverede med indlevende formidlingsevne, smittende begejstring og kreative indspark og -kast. Umiddelbart kan man tænke om emnet, at “det vidste vi da godt i forvejen”. Men du bidrog alligevel med nye vikler og perspektiver, der løftede emnet ud af trivialiteterne, så vi ikke fristes til at gå tilbage og gøre som vi plejer, men faktisk husker at gøre noget nyt. Og det er måske virkelig den svære kunst, som du mestrer: – alle kan holde et godt foredrag, men få kan faktisk skabe grobund for små forvandlinger. Det kan du!”
Odense kommune
“Thomas gav os et super engageret, underholdende og værdifuldt input til vores arbejde med at skabe en stærk fælles kultur på tværs af forskellige arbejdspladser! Vores deltagere var begejstrede, fordi der var fart på oplægget, hvilket var oplivende efter en lang dag med faglige input, det var underholdende og morsomt samtidig med, at vi fik sat fokus på noget af det mest banale og samtidig sværeste i et godt samarbejde. Thomas fik “topkarakter” af vores deltagere i evalueringerne!”
Midt- & Vestjyllands Politi
“Et fantastisk foredrag om arbejdsglæde og hvad lakridskonfekt ellers kan bruges til udover, at puttes i munden. Deltagerne fik ikke kun rørt lattermusklerne, men også kroppen, da ”en lille and med vinger” blev omdrejningspunkt for en fællessang med dertilhørende fagter. Et foredrag med indslag, der har sat sig fast i det daglige. Vi takker for et rigtig godt foredrag!”
VUC Aarhus
“Thomas er en levende og engageret foredragsholder, der brænder for sit felt. Han forstår at involvere sine tilhørere på fornemmeste vis og bruger humor til at understrege sine pointer.
I gennem foredraget fik vi nogle helt simple og brugbare råd, der kan hjælpe til at vedligeholde arbejdsglæden på vores arbejdsplads. Tak for et par inspirerende timer!”
SKAT
Alle deltagerne har fået nogle gode input med i bagagen! Specielt punktet med åndehuller i den travle hverdag, håber og tror jeg at folk tager til sig. Tror bestemt også at folk tænker sig om næste gang de hilser eller giver hånd til en person! Meget tankevækkende!
Ellers nød vi at sætte os tilbage og lytte til dine meget underholdende historier, som du fortalte med en skøn entusiasme. Og hvem havde lige regnet med en hel afdeling i SKAT kunne stå og vrikke til en ”en lille and med vinge”??
Grønlands Parlament
“Foredraget med Thomas Grønnemark var noget af en både sjælden oplevelse og positivt og konstruktivt bidrag til en meget hektisk og fortravlet arbejdsdag. Med rigtig fine og ukomplicerede forslag til metoder til at finde vejen til kronisk arbejdsglæde viste han vej og som alle medarbejdere straks kunne tage med i deres hverdage, som praktisk anvendelige metoder i hverdagen.
Thomas tog langt væk hjemmefra for at leverede sit fine og engagerede foredrag med stor begejstring, og gav bureauets medarbejdere et tiltrængt vitamintilskud til arbejdsglæden.”
Fortegården
“Kan man hente inspiration til godt samarbejde og arbejdsglæde fra sportens verden? – ja for pokker! Med en særlig pointe for det gode teams samarbejde, handler det om at gøre hinanden ”spilbar” – at få det bedste ud af det enkelte medlem på holdet. Thomas kom med stor energi og entusiasme og fortalte om sine egne erfaringer for, hvordan man ”gør hinanden bedre” og dermed styrker teamets fælles arbejde.
De praktiske eksempler fra ”den virkelige verden” går rent ind og er helt til at forstå.
Thomas er ikke bleg for at krydre sit indlæg med beskrivelse af egne fejltagelser og hvordan man får bøtten vendt, så det hele virker. Uden at blive teoretisk tung er indholdet i Thomas´s foredrag lige til og helt relevant, og leveres med ironisk selvdistance og gode grin….”
Sygehus Sønderjylland
“Det helt store hit på vores Internat var dit foredrag! Du er meget inspirerende, og får formidlet dit budskab på en sjov og fængslende måde. Vi var alle meget imponerede over, hvor motiveret du er, og hele tiden fastholder dit mål, indtil du har nået det.
Her er lidt af de kommentarer der har været på vores tilbagemelding på dit foredrag: “Rigtig godt. Fint med foredragsholder, som intet har med vores fag at gøre”. “Gav håb og lyst til at tro på, at der kan kæmpes for tingene”. “Fantastisk med et foredrag der kan motivere en hel gruppe, så man ønsker at kæmpe… Både arbejdsmæssigt, og på det personlige plan”.
Endnu engang tak for et godt og inspirerende foredrag. Vil helt sikkert anbefale dig til andre!”
Ungdomsskolen-Skive
“Thomas Grønnemark holder et foredrag fyldt med energi, smittende glæde og med et klart budskab. Han fanger vores elever der hvor de er, og holder dem fast hele foredraget igennem. Der er ingen tvivl om, hvad det er Thomas vil, og der er en god rød tråd gennem hele foredraget. Vi anbefaler det gerne til andre skoler som vores med unge, som har haft det svært med mange ting, og derfor ikke altid tør tage springet og gøre det, de drømmer om”
Fritidshjemmet ved Ladegårdsskolen
“….. en god times tid i selskab med Thomas Grønnemark, og hans oplæg om kronisk arbejdsglæde på vores pædagogiske dag, gav inspiration og godt humør til resten af dagen. Der var bred enighed om, at Thomas havde en god historie at fortælle. Han åbnede op for en verden, der for de fleste var ukendt, og dermed spændende. Alt sammen gjort på en indlevende og jordnær måde. Vi kan kun anbefale at andre får del i Thomas´ historie.”
BNI Nordjylland
“Vi har brugt Thomas Grønnemark, som et frisk indspark til vores event. Thomas giver energi og begejstring. Publikum føler selv de sidder med i slæden. Undervejs i forløbet bliver også de gjort aktive, hvilket også giver plads til et godt grin ind i mellem. Forretningsverdenen bliver fint holdt op mod sporten, og mange spændene paralleler kommer frem. Thomas har ikke kun været på det Dansk Landshold i bobslæde, men hører til blandt spidserne blandt talere, når der skal tales om teamspirit og vinderkultur. Jeg kan personligt give mine varmeste anbefalinger om Thomas.”
Farmakonomforeningen Region Midtjylland
“Sikke en god aften! Et rigtig inspirerende og positivt foredrag om arbejdsglæde. En super god blanding af velkendte begreber, som indflydelse på eget arbejde, positivitet og anerkendelse/ros – blandet med spændende eksempler fra Thomas Grønnemarks´s tid på bobslæde-landsholdet samt hans indkast-træner-virksomhed. Thomas Grønnemark giver et dejligt selvironisk foredrag om arbejdsglæde – det er nemlig vigtigt at kunne grine af sig selv. Samtidig inddrager han deltagerne i sit foredrag og har hjemmefra gjort et rigtig godt forarbejde, således at man ikke sidder og føler at det blot er et rutine-foredrag. Alt i alt et inspirerende og humoristisk foredrag som vi varmt kan anbefale.”
Aarhus Universitetshospital
“Jeg vil gerne takke dig for den energi og entusiasme, hvormed du formidlede dine budskaber. Det faldt fuldstændig i tråd med de oplæg vi havde haft omkring arbejdsglæde, men dine egne erfaringer som er fra dit personlige liv, gjorde at det var mere autentisk. Det var også rigtig interessant, den måde du formidlede alt det, som er beskrevet om adfærd til virkelige historier – jeg har hørt flere, som har været meget betaget af dine historier. Jeg kan varmt anbefale dine oplæg, hvis der skal tales om arbejdsglæde / arbejdsmiljø, teamsamarbejde og som et friskt ”indkast” til en diskussion.”
Døgninstitutionen Villa Ville Kulla
“I en døgninstitution hvor vi ofte er presset, fagligt og følelsesmæssigt, er det vigtigt ikke kun at fokusere på viden og opgaveløsning, men også at have fokus på trivsel.
Thomas tager med sit levende foredrag, på fineste vis udgangspunkt i vores værdier og sætter dem op imod adfærd og normer i dagligdagen. Det er let ubevidst at få skabt en kultur hvor indforståethed og humor bliver en måde at få det svære i dagligdagen til at føles lidt lettere.
Thomas får vendt tingene lidt på hovedet og giver i sit foredrag mulighed for at reflektion og den måde vi er sammen på, og hvordan den kan udvikles til noget bedre og udviklende.Vi fik en dejlig formiddag sammen med Thomas med en befriende latter og noget at tænke over, det tror jeg vil smitte af på arbejdsglæden i fremtiden.”
Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
“Thomas leverer varen! Kompetent og med indsigt forstår han at komme under huden på sit publikum og overfører dygtigt sine erfaringer fra sportens verden til den organisatoriske virkelighed og virksomhedens hverdag. Budskaberne kommunikeres klart og understøttes af eksempler, der giver stof til eftertanke og nye løsninger på kendte problemer.
Thomas lever sig desuden ind i sit publikum og deres aktuelle udfordringer. Samtidig fastholder deres opmærksomhed med humor og lune og engagerer tilhørerne med praktiske øvelser. Det har været en frugtbar oplevelse at have Thomas på besøg, og til gavn for de deltagende virksomheder, der har fået nye perspektiver og ny motivation til det videre arbejde – frem mod sejren.”
Produktionshøjskolen Marienlyst
“Det var fedt at se, hvordan du fik de unge til at lytte til dit foredrag.
Et utrolig levende foredrag, hvor du både bruger dig selv og publikum godt undervejs:-)
Der var en rigtig god blanding af alvor og humor, samt en rigtig god historie, som giver motivation til selv at turde drømme.
Jeg tænker, at der nok blev sået en spire hos nogle af de unge i fht at turde drømme og måske endda gå efter sin drøm. Tusind tak for et rigtig positivt og engageret indslag!”
Brårup skole
“Vi har haft fornøjelsen af Thomas som foredragsholder. Med udgangspunkt i arbejdsglæde formår Thomas på en sjov og inspirerende måde at binde fakta og egne erfaringer sammen. Med erfaring som tidligere professionel indenfor bobslæde sporten hvor begreber som tillid, samvær, gode kollegaer, humor, feedback og personlig udvikling har stor betydning, giver han gode og hånterbare bud på hvad der skal til for at skabe større arbejdsglæde og mere effektivitet i hverdagen. Jeg vil på det kraftigste anbefale et foredrag med Thomas, jeg gik inspireret og løftet derfra.”
Væksthus Midtjylland
“Thomas leverede på vores interne medarbejderdag om værdier, et spændende, nærværende og relevant indlæg, der satte værdier i perspektiv. Det var rart at høre en som virkelig brænder for sagen, som ikke bare har læst det i en bog, men noget han selv har prøvet på egen krop. Det gav virkelig stof til eftertanke.
Fascinerende at vi har haft et bobslæde-landshold, og Thomas nu er indkasttræner. Det siger noget om, at han tænker bredere end de fleste. Men dét der var så godt, var at han talte fra hjertet og ikke fra hjernen!
Helt ærligt, så har Thomas gjort stort indtryk på mine kollegaer og ledelsen, på sin egen facon, og de har reflekteret meget over hans indlæg efterfølgende. Vi er så “fodret” med indlæg fra div. konsulenter, så vi er faktisk meget kritiske, og vi er ikke nemme at dupere og gøre tilfreds!”
Børnehuset Kronhjorten
“Vi havde en rigtig god snak efterfølgende, med mange gode input, hvordan vi kan fortsætte den gode udvikling og ikke mindst passe på den. Vi var også enige om, at ingenting kommer af sig selv.
Som du også ved, er vi i gang med at ændre rammerne, for derved at skabe bedre pædagogiske miljøer.
Vi havde endvidere et rigtig godt døgn sammen, så vi fik rigtig meget på den sociale kapitalkonto – som jo også var formålet. Så endnu engang tusind tak for dit bidrag dertil. Jeg vil gerne anbefale dig til de øvrige institutioner og HR her i Rebild Kommune.”
Skive Handelsskole
“Jeg kan kun rose dig for hele oplægget. Her kommer nogle af de udtalelser jeg
efterfølgende hørte: “Han er bare den bedste, vi nogensinde har haft”, “Sjældent har jeg set eleverne komme så opløftede ud af auditoriet efter et foredrag”, “Hvor var han bare god til at få os med”.
Selv vil jeg sige, at det at flere elever bagefter kommer ned og kommenterer foredraget, har jeg aldrig før oplevet. Så det skal du tage som den største kompliment, man kan få fra elever her på stedet. Jeg synes derudover selv, at det var godt, at du fik aktiveret eleverne på flere måder var med til at sikre, at de var langt mere opmærksomme end normalt. Dette kunne også tolkes ud af den ro der blev ved med at være i salen, også længe efter at de normalt ville have haft pause, hvilket normalt giver meget uro.”
Sportscollege Skive
“Med stor indlevelse gav Thomas Grønnemark mange indspark og redskaber til, hvordan man tager ansvar for sin egen sportslige udvikling, især i perioder med sportslig modgang. Thomas krydrede foredraget med en masse eksempler og historier fra sin egen sportskarriere, som spænder over mange forskellige sportsgrene og store udfordringer.”